Praktikant
Praktikant
En del af holdet
Som led i en positiv udvikling tilbyder X Automation løbende studerende praktikophold med mulighed for et efterfølgende jobtilbud. Du skal have interesse i automationsprojekter for vandværker, energianlæg og biogasanlæg, da de udgør vores grundlag sammen med serviceopgaver, der kan være opstået akut eller som planlagte servicebesøg. Hos X Automation arbejder vi ud fra en positiv indgangsvinkel til vores opgaver, så det er vigtigt, at vi sammen med dig kan indgå i et engageret teamarbejde.
Som praktikant får du kendskab til nogle af følgende arbejdsopgaver
- Design af el-tavler
- Programmering af PLC og HMI
- Koldtest og opstart
- Dokumentation
- Serviceopgaver på vandværker og energianlæg
- Opsætning af frekvensomformer og instrumenter
Inden opstart af dit praktikophold afstemmer vi hver især vores forventninger ved en personlig samtale.
Studieretning
Vi tilbyder praktikophold for installatører, automationsteknologer, maskinmestre eller tilsvarende uddannelser. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker efterfulgt af et par års praktisk erfaring og følgende:
- Interesse og evt. erfaring med PLC
- Interesse og evt. erfaring med HMI-systemer
- PC-superbruger (Microsoft Office)
- Serviceminded
- Gode kommunikationsevner
- Ordenssans
Du får mulighed for at have en hverdag sammen med engagerede kolleger i et uformelt, positivt og udviklingsorienteret miljø.
Ansøgning
Er du interesseret i et praktikophold hos X Automation bedes du sende en kort ansøgning og CV til khj@xaut.dk mrk. ”Praktikant”.
Vi er X Automation
X Automation blev stiftet d. 1. juni 2019, da en gruppe medarbejdere købte automationsafdelingen ud af Xergi A/S. Vi er sat i verden for at skabe tryghed, effektivitet og stabilitet med automation hos vores kunder inden for Energi, Biogas, Industri og Vand. Det gør vi ved at gennemskue løsninger hurtigt, dele viden med hinanden og have tæt kontakt med kunden.
Det betyder noget, at X Automation har en god holdånd og en sund kultur. Det hele hænger sammen, og vi tror på, at vi alle er bedst, når vi har det godt og dermed lykkes i vores arbejdsliv – derfor arbejder vi ud fra partnerskaber som kollegaer, i samarbejder og i kunderelationer.