El / SCADA tekniker
El / SCADA tekniker
En del af holdet
Vi er dygtige inden for vores felt, og vi vil være endnu dygtigere med dine kompetencer og dig på holdet.
Som led i en positiv udvikling har vi brug for endnu en dygtig tekniker på holdet.
Du skal have interesse i automationsprojekter for vandværker, energianlæg eller biogasanlæg, da de opgaver og brancher udgør vores grundlag.
X Automation udfører opgaver enten som underleverandør eller direkte til slutkunden.
Du kommer til at arbejde med følgende opgaver
- Design af el-tavler
- Programmering af PLC og HMI
- Koldtest og opstart
- Dokumentation
- Opsætning af frekvensomformer og instrumenter
- Døgnvagt ca. hver 6. uge og op til 80 rejsedage om året
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som elektriker og enten automationsteknolog, el-installatør, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende og har kvalifikationer indenfor:
- Gerne nogle års praktisk erfaring som elektriker
- erfaring med PLC – Siemens S7, Rockwell eller Omron
- erfaring med HMI – IGSS, iFIX eller Siemens WinCC
- erfaring med El-dokumentation – SEE Electrical.
- PC-superbruger (Microsoft Office)
- Serviceminded – kundekontakt
- Gode kommunikationsevner
- Ordenssans
Hos os indgår du engageret i teamarbejde, men du kan også levere en selvstændig og systematisk indsats. Vi arbejder ud fra en positiv indgangsvinkel til vores opgaver og med en drivkraft, hvor det er vigtigt, at vi sammen med dig kan agere som team. Vi lægger desuden vægt på, at du er ambitiøs omkring kvaliteten i dine løsninger. Du får en hverdag sammen med engagerede kolleger i et uformelt, positivt og udviklingsorienteret miljø, hvor du får mulighed for at præge udviklingen.
Ansøgning
Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtale løbende. Send din ansøgning og CV til khj@xaut.dk mrk. ”Ansøgning”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kent Hastrup Jensen på mail khj@xaut.dk eller telefon 30948621.
Vi er X Automation
X Automation A/S blev stiftet d. 1. juni 2019, da en gruppe medarbejdere købte automationsafdelingen ud af Xergi A/S. Vi er sat i verden for at skabe tryghed, effektivitet og stabilitet med automation hos vores kunder inden for Energi, Biogas, Industri og Vand. Det gør vi ved at gennemskue løsninger hurtigt, dele viden med hinanden og have tæt kontakt med kunden.
Det betyder noget, at X Automation har en god holdånd og en sund kultur. Det hele hænger sammen, og vi tror på, at vi alle er bedst, når vi har det godt og dermed lykkes i vores arbejdsliv.